Om Hylleholt Familiefokus

Mere end 20 års erfaring i socialpædagogisk udvikling

Vores tilgang

Vi arbejder helhedsorienteret og med udgangspunkt i LØFT (Løsningsfokuseret tilgang) – både i familiebehandlingen og i mødet med det enkelte menneske. Vores arbejde bygger på respekt, faglighed og et stærkt samarbejde, hvor vi ser hele familien som en vigtig del af forandringsprocessen.

Hos Hylleholt Familiefokus tror vi på, at den bedste indsats opstår i tværfaglige teams, hvor flere perspektiver og kompetencer bringes i spil. Vi mener, at det store ansvar, der følger med arbejdet med udsatte børn og familier, bedst løftes i fællesskab. Derfor er ingen hos os alene om en opgave – hos Hylleholt Familiefokus er alle indsatser et fælles ansvar.

Hylleholt Familiefokus er en socialfaglig virksomhed med rødder i mere end 20 års erfaring fra det socialpædagogiske felt. Vi består af et dedikeret og kompetent team bestående af socialrådgivere, socialpædagoger og psykoterapeuter – alle med solid praksiserfaring og relevante efteruddannelser og specialkurser.

Det tilbyder vi

Hos Hylleholt Familiefokus kan vi tilbyde:

  • Erfarne, kompetente og specialiserede konsulenter

  • Tværfaglige teams med høj faglig diversitet og stor passion

  • Løbende effektmåling og opfølgning på indsatsen

  • Høj faglighed og grundig dokumentation

  • En anerkendt praksis med dokumenteret kvalitet og en konkurrencedygtig timepris

  • 24/7 kontaktfunktion – vi er der, når behovet opstår

Kvalitetssikring hos Hylleholt Familiefokus

Hos Hylleholt Familiefokus går vi aldrig på kompromis med kvaliteten. Vi prioriterer høj faglighed, relevante uddannelser og stærke menneskelige kvalifikationer hos alle vores medarbejdere. Der indhentes altid referencer ved nyansættelser samt børne- og straffeattest, før en medarbejder påbegynder opgaver.

Koordinering og ansvar

Hver enkelt opgave tilknyttes en fast koordinator, der har ansvar for at sikre en relationel koordinering af indsatsen. Det indebærer:

  • Klare og fælles mål

  • Tæt kommunikation med alle parter

  • Hyppig opfølgning og justering

  • Matchet mellem opgavens kompleksitet og den rette konsulent

Supervision og faglig sparring

Vores konsulenter modtager løbende intern og ekstern supervision samt sparring med udgangspunkt i metoden Signs of Safety (SOS). SOS anvendes både til at styrke det tværfaglige samarbejde og til at foretage løbende risikovurderinger af barnets sikkerhed gennem hele indsatsperioden.

    Dokumentation og rapportering

    Vi anvender Integrated Children’s System (ICS) som ramme for vores statusrapporter, hvilket sikrer et fælles sprog og struktur i samarbejdet med myndigheder. Statusrapporter udarbejdes som standard hver 3. måned eller efter aftale.

    Derudover har vi:

    • Notatpligt ved alle besøg og henvendelser fra familier

    • Brug af platformen Sofus til dokumentation, planlægning og effektmåling

    • Krav om opdatering af Sofus-notater hver fredag

    • Mulighed for dataudtræk og oversigter over relevante henvendelser

    • Løbende kurser og opkvalificering i brugen af Sofus for alle ansatte

    Vi er i gang med at styrke vores effektmåling yderligere for at skabe større gennemsigtighed over indsatsens virkning – til gavn for både borgeren, konsulenten og samarbejdspartnerne.

      Tilgængelighed

      Vi er til stede, når behovet opstår. Vi er pålidelige og fleksible i enhver relation.

      Kontinuitet

      Vi er bevidste om vores rolle i relationen og følger op på alle Barnets Planer og beslutninger.

      Anvendelighed

      Vi tilpasser teori og metode i relations arbejdet, så det er direkte anvendeligt for den enkelte.

      Respekt

      Vi tror på, at alle har ressourcer og kompetencer. Vi gør os ikke til dommer over det gode liv, men behandler alle mennesker som ligeværdige uanset kulturelle, religiøse eller sociale forskelle. Hylleholt Familiefokus varetager praktisk pædagogisk støtte, familiebehandling, støtte og overvåget samvær, mor/barn projekter samt støtte/kontaktperson forløb.

      Kontakt os idag